Parterapi

Mange par kommer først i terapi, når de oplever, at de har mistet kontakten til hinanden. Måske går de samme konflikter igen. Måske er samtalerne blevet korte, tavsheden fylder mere, eller nærheden er langsomt gledet væk.

Bag de fleste konflikter gemmer der sig et ønske om at blive mødt, forstået og mærke, at man stadig betyder noget for den anden.

I parterapi hjælper jeg jer med at sætte tempoet ned, så I kan få øje på det, der sker mellem jer – og det, der ofte ligger bag ordene. Når vi sammen bliver nysgerrige på jeres mønstre, bliver det lettere at forstå både sig selv og hinanden. Herfra kan nye måder at være sammen på vokse frem.

Mit mål er ikke, at I skal lære at skændes mindre. Mit mål er, at I oplever større tryghed, mere følelsesmæssig kontakt og en dybere forståelse af hinanden.

Hvornår kan parterapi være en hjælp?

Parterapi kan være en hjælp, hvis I:

  • oplever, at de samme konflikter gentager sig
  • føler jer fastlåste eller taler forbi hinanden
  • savner nærhed, intimitet eller fællesskab
  • har mistet tilliden til hinanden
  • utroskab
  • jalousi
  • står midt i en livsforandring, der udfordrer jeres forhold
  • ønsker at styrke jeres relation, før problemerne vokser sig store

Der behøver ikke at være tale om, at I er i krise. Mange par kommer, fordi de ønsker at investere i deres forhold og skabe en stærkere og tættere relation.

Mit fokus i parterapi

Jeg tror på, at de fleste gør det bedste, de kan, med det de har med sig. Derfor møder jeg jer med nysgerrighed og med respekt for, at I hver især oplever relationen forskelligt.

Det er vigtigt for mig at skabe et trygt og fortroligt rum, hvor begge føler sig set, hørt og taget alvorligt. Når trygheden er til stede, bliver det lettere at tale om det, der ellers kan være svært at sætte ord på.

Jeg arbejder med emotionsfokuseret parterapi (EFT), Imago-metoden og en systemisk-narrativ tilgang. Fælles for metoderne er, at de hjælper jer til at forstå de mønstre, I havner i, og de følelser og behov, der ligger bag.

Som terapeut er jeg aktiv, nærværende og hjælper jer med at sætte ord på det, der ofte bliver overset i hverdagens konflikter. Sammen undersøger vi, hvordan I kan skabe en relation med mere kontakt, større følelsesmæssig tryghed og en oplevelse af igen at være på samme hold.

Jeg ved – både gennem mit arbejde med mange par og gennem egne erfaringer – hvor sårbart det kan være at række ud efter hjælp. Derfor er det vigtigt for mig, at I oplever terapi som et sted, hvor der er plads til jer begge, præcis som I er.

Book samtale